Patientsikkerhed

ADGANG TIL JOURNAL

Du har altid mulighed for at på et kopi af din journal. det er dog ikke altid, at de kan ske samme dag.

UTILSIGTEDE HÆNDELSER:

Utilsigtede hændelser er en begivenhed der er skadevoldende eller kunne være skadevoldende. Sker der en hændelse på Rygcenter Roskilde indberetter behandleren, der bliver opmærksom på det, til Styrelsen for Patientsikkerhed.

KLAGEMULIGHEDER

Du kan klage direkte til Rygcentret mundtligt eller skriftligt i RIS/ ROS kassen i receptionen. Vi tager din klage meget alvorligt og hører meget gerne om det, hvis du har klager eller kommentarer til behandlingen håber vi du føler dig tryg til at henvende dig til os omkring det. Hvis der er sket en skade ved behandlingen eller på klinikken hjælper din behandler eller Rygcentrets ledelse dig gerne med at klage til Styrelsen for Patientklager: https://stpk.dk/da/

PATIENTERSTATNING

Hvis der er sket en skade i forbindelse med behandlingen kan du søge erstatning. Erstatningssager anmeldes til patienterstatningen på www.pebl.dk. Din behandler eller Rygcentrets ledelse hjælper dig gerne.

SAMTYKKE

Dit samtykke til udveksling af oplysninger med andre sundhedsaktører gælder i 12 mdr. Dit samtykke til behandling er gældende i det aktuelle forløb du er i. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

DATASIKKERHED

Hermed informeres om at alle behandlere har adgang til alle journaler på klinikken i det omfang det er relevant.

Alle ansatte har tavshedspligt.

OPBEVARING AF JOURNAL

Vi har pligt til at opbevare din journal i 10 år efter du har været til sidste behandling. Vi må derfor ikke slette din journal inden dette tidspunkt.

OPLYSNINGER OM VORES BEHANDLING AF DINE PERSONOPLYSNINGER MV.

1. VI ER DEN DATAANSVARLIGE

Rygcenter Roskilde er dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger i forbindelse ydelse af kiropraktisk og anden sundhedsfaglig behandling.

2. KONTAKTOPLYSNINGER

Har du spørgsmål til behandling af personoplysninger i forbindelse med dit behandlingsforløb hos Rygcenter Roskilde, er du velkommen til at rette henvendelse til info@rygcenterroskilde.dk.

3. FORMÅLET MED OG RETSGRUNDLAG FOR BEHANDLING AF DINE PERSONOPLYSNINGER

Det overordnede formål er at yde kiropraktisk, og anden sundhedsfaglig behandling.

Retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger følger af:

Bekendtgørelse nr. 530 af 24. maj 2018 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201378

Lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, Sundhedsloven med eventuelle senere ændringer https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=199871

4. KATEGORIER AF PERSONOPLYSNINGER

Vi behandler to kategorier af personoplysninger:

  1. Almindelige personhenførbare oplysninger
  2. Personfølsomme oplysninger

Oplysninger om navn, adresse, telefon, e-mail og lignende hører til de personhenførbare. Alle sundhedsoplysninger er personfølsomme oplysninger.

5. MODTAGERE ELLER KATEGORIER AF MODTAGERE

Vi opbevarer dine personoplysninger hos vores journalleverandør, som vi har en databehandleraftale med.

Vi videregiver kun dine personoplysninger til relevante sundhedsaktører, hvis du har givet samtykke til dette.

6. OVERFØRSEL TIL MODTAGERE I TREDJELANDE, HERUNDER INTERNATIONALE ORGANISATIONER

Vi overfører ikke dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS.

7. HVOR DINE PERSONOPLYSNINGER STAMMER FRA

Dine personoplysninger stammer primært fra det du selv har fortalt os per telefon eller ved konsultationer på klinikken.

Derudover kan der være oplysninger, som du via samtykke har givet os lov til at indhente fra andre aktører i sundhedsvæsnet.

8. OPBEVARING AF DINE PERSONOPLYSNINGER

Ifølge Sundhedsloven skal vi gemme din journal i mindst 10 år fra seneste journalnotat. Herefter må vi slette den. Det er dog vores erfaring, at vi ofte har patienter, der kommer på klinikken gennem en lang årrække, men med års mellemrum. Her kan det være til stor gavn at kunne slå op i journalen og se, hvordan tidligere forløb, undersøgelser osv. har været. Vi gemmer derfor som udgangspunkt alle journaler. Ønsker du, at vi sletter din journal, kan dette ske tidligst ske 10 år efter seneste journalnotat.

9. RETTEN TIL AT TRÆKKE SAMTYKKE TILBAGE

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 2.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

10. DINE RETTIGHEDER

Du har ret til at få en kopi af din journal. Vi må dog ikke sende den via mail, da den jo indeholder personfølsomme oplysninger. Vi kan printe den, og du kan afhente den på klinikken. Sørg for at kontakte klinikken i god tid, så vi kan nå at få den klar til dig. Hvis du søger behandling på en anden kiropraktorklinik, kan vi sende din journal til dem gennem et sikret system.

Ifølge Sundhedsloven må vi ikke slette oplysninger i din journal. Er du uenig med noget af det, der står i journalen, eller vil du have noget præciseret, kan det blive skrevet ind i journalen som en tilføjelse. Kontakt klinikken i sådan et tilfælde, men husk igen at undgå at skrive personfølsomme oplysninger i en mail. Det bedste vil være, at du kontakter os personligt.

11. KLAGE TIL DATATILSYNET

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk

Stor tilfredshed med Rygcenter Roskilde

Vi er altid interesserede i feed back – og vi må indrømme, vi blev glade over vores flotte resultat af den årlige tilfredsheds undersøgelse, vi foretog  i November 2018. Ud af de 38 adspurgte ville alle 38 anbefale Rygcenter Roskilde.

Tusind tak til jer der deltog.

Tilfredshedsundersøgelse blandt kiropraktorpatienter i Danmark

Ny stor tilfredshedsundersøgelse

Kvalitet er i disse år et af de helt store emner i sundhedsvæsenet, og der er stor fokus på området såvel i privat praksis som i det offentlige sygehusvæsen. Hos Kiropraktorerne Hviid i Århus har vi ligeledes et stort fokus på, at den oplevede kvalitet stemmer overens med vores patienters forventninger.

Derfor har vi netop deltaget i en større undersøgelse om patientoplevet kvalitet hos de danske kiropraktorer. Undersøgelsen blevet gennemført af kiropraktor Janni Lee Bang Brodersen i forbindelse med en masteruddannelse i Kvalitet og Ledelse i Social og Sundhedsvæsenet. Resumeet af undersøgelsen er gengivet nedenfor.

Patientoplevet kvalitet i kiropraktorpraksis

Forfatter: Janni Lee Bang Brodersen

Introduktion:
De danske kiropraktorer står til indenfor de kommende år at skulle omfattes Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som er blevet rullet ud i hele det danske sundhedsvæsen. I DDKM opdeler man kvalitet i sundhedsfaglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet. Kvalitetssikring kræver derfor overvågning af kvalitetsdata indenfor alle tre områder, mens kvalitetsudvikling sætter krav til prioritering af data og implementering af kvalitetsforbedringer.

Formål:
At bidrage til kvalitetsudvikling af kiropraktorpraksis ved at belyse patientperspektivet på baggrund af patientoplevelser i kiropraktorpraksis, og deres vurdering af de ydelser, de har modtaget.

Metode:
643 kiropraktor patienter fik efter afslutningen af deres behandlingsforløb tilsendt en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med 40 spørgsmål. Svarprocenten var 73,6 % (n=473). Spørgeskemaet indeholdte primært lukkede spørgsmål, hvor respondenterne skulle svare på en 4-punkts eller 5-punks-skala. På udvalgte spørgsmål, havde respondenten mulighed for at lave frie kommentar. Der laves primært deskriptiv statistik af resultaterne.

Resultat:
Resultatet af undersøgelsen viste stor tilfredshed med behandlingen i kiropraktorpraksis. Hele 99 % svarede, at de var tilfredse ”i høj grad” eller ”nogen grad”. 95 % synes, den mundtlige information var ”virkelig god” eller ”god”. 99 % af patienterne svarede, at deres besøg levede op til deres forventninger i ”i høj grad” eller ”i nogen grad”, og det samlede indtryk af besøget blev vurderet til at være ”virkeligt godt” eller ”godt” i 98 % af besvarelserne. Patienterne synes, at prioritere mulighed for SMS påmindelser fra klinikken samt en informativ hjemmeside over mulighed for at få tilsendt nyhedsbreve og træne på klinikken. Det var de fysiske forhold som parkeringsforhold og klinikkens indretning, der rummede de største muligheder for kvalitetsforbedringer.

Konklusion

Danske kiropraktorpatienter er overordnet meget tilfredse med deres oplevelser i kiropraktorpraksis. Undersøgelser af patientoplevelser vurderes som en god kilde til kvalitetsdata, der kan være med til at kvalitetsudvikle kiropraktorpraksis med fokus på at inddrage patientperspektivet i kvalitetsudviklingen.

AKUPUNKTUR på RYGCENTER ROSKILDE

Mandag d. 8. januar 2018 starter akupunktør Trine Sten Dybdahl på Rygcenter Roskilde.

Trine er uddannet indenfor Traditionel Chinese Medicine.

Trine har opnået rigtig gode resultater bl.a. ved at behandle: Spændinger i ryg og nakke, smerter i kroppen, knæproblemer, gigt, søvnløshed, stress, uro, allergi, hovedpine, igangsættelse af fødsel, styrkelse af immunforsvar, fordøjelsesproblemer, kvalme, kemolindring og ødemer.

Hendes tilgang er at inddrage det bedste fra den etablerede og den supplerende sundhedsverden i sin behandling

Trine kommer fra Nordic Health House, København, hvor hun har virksomheden Nordic Qi akupunktur.

Akupunktur styrker immunforsvaret, giver energi og velvære. Gennem tiden er millioner af mennesker verden over, blevet overbevist om akupunkturens fantastiske effekt og resultater på en lang række lidelser.

Akupunkturbehandlingen indledes med en samtale om, hvad du ønsker hjælp til. Der rådgives om, hvad du kan være særlig opmærksom på vedr. kost, søvn og motion for at få det bedste resultat. Antallet og hyppigheden af behandlinger afhænger af hvilke symptomer, der er tale om, hvor længe man har haft dem og hvordan man reagerer på akupunkturen de første gange.

Det gør ikke ondt at få sat nålene. Nogle mærker en prikken når nålen passerer igennem huden og bagefter en summen eller sitren omkring nålen, nogle gange mærker man en effekt et andet sted i kroppen.

Trine er på Roskilde Rygcenter hver mandag kl. 8-14.
Du kan høre nærmere og booke tid hos Trine på telefon 61684846.
Læg en besked på telefonsvareren, så vil du blive kontaktet hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at høre om Trine har tid på selve dagen.

Deres ydes tilskud fra sygesikringen danmark til akupunkturbehandlinger.

GLAiD træning på Rygcenter Roskilde

Vores fysioterapeut Marie Hostrup Allerup er special uddannet i GLAiD træning. Det står for Godt Liv med Arthrose i Danmark. Arthrose er det man tidligere kaldte slidgigt. GLAiD træningen henvender sig til patienter med athrose( tidl slidgigt) i hofte og/eller knæ.

Hvis du har smerter og måske overvejer at få nyt knæ eller hofte så prøv at træne det først. Der er rigtig gode resultater med træning, hvor man udskyder og ofte helt undgår operation.

Marie kan ved en undersøgelse vurdere om dine smerter kan lindres ved træningen. Ring for yderligere oplysninger og se https://www.glaid.dk

Ny Kiropraktor

Vi er stolte og glade over at have Adam Sommerfeldt med på vores hold af behandlere. Adam er kiropraktor og er uddannet i 2012. Han har arbejdet i København og Hillerød tidligere.

Ryghold

Fysioterapeut Peder Rosenkranz underviser på ryghold hver mandag kl.16:00 – 17:00 og torsdag kl 17.00 – 18.00. Du kan altid starte op, da undervisningen er på små hold og individualiseret. Ring på 46352380, hvis du vil melde dig til eller har spørgsmål!