Nakkespænding/-stivhed
Mange kender til at have stivhed og spændinger I nakke og over skulderne. Disse symptomer kommer ofte pga. forringet funktion i nakkens, den øvre brystrygs eller skulderens led og muskler. Der kan være mange grunde til nakkespænding og stivhed, f. eks. ensformige og gentagede bevægelser, dårlig holdning og dårlig kondition er bare nogle få eksempler.
Hvis stivheden og smerterne ikke lindres med kendte øvelser og bevægelse kan kiropraktoren mere præcist mobilisere de enkelte led og muskler, der forårsager smerterne og stivheden.
Kiropraktoren behandler med manipulations og muskel teknikker. Når led funktionen er genetableret eller forbedre vil kiropraktoren gennemgå et øvelsesprogram for dig, der gør dig I stand til at vedligeholde den gode bevægelse.
Kiropraktoren taler med dig om din belastning i hverdagen og sammen kan I identificere mulige forandringer der vil reducere risikoen for at du får problemet igen.
Hold i nakken/ facetsyndrom
Hold i nakken er karakteriseret ved pludseligt opståede nakkesmerter, hvor man ikke kan dreje hovedet i en eller flere retninger. I alvorlige tilfælde holdes hovedet i en skæv stilling (afværgeholdning) for at undgå at provokere smerten yderligere. Hold i nakken menes at være forårsaget af udtalte muskelspændinger og fastlåsning af et eller flere led i nakken. Årsagen kan i nogle tilfælde være svær at identificere, men et nakkehold kan f.eks. skyldes forkerte sovestillinger eller træk. Især hos børn er det vigtigt at udelukke halsinfektion, da dette i nogle tilfælde kan give hold i nakken. Gentagne hold i nakken kan skyldes en kronisk dårlig nakkefunktion, der provokeres med mellemrum.
Kiropraktisk behandling er yderst effektiv, når årsagen til problemerne kan findes i muskler og led. Behandlingen består af ledfrigørende manipulation/mobilisering i den udstrækning og på det tidspunkt, hvor dette lader sig gøre uden nævneværdigt ubehag, samt af massage, udstrækning og øvelser. Brug af is på de irriterede væv er lindrende og hjælper til af behandlingens effekt mærkes hurtigt.