Fysioterapi
Fysioterapeuten arbejder med flere forskellige undersøgelses og behandlinger, nedenfor beskrives hyppigt anvendte teknikker:
Den 1. juli 2024 byder vi fysioterapeut Kasper Dyrmose Andersen velkommen til klinikken og det er nu muligt at bestille tid.
Kasper behandler både symptomer og årsager til smerter og skader med fysioterapi og vi tilbyder forskellige former for behandling.
Flere er beskrevet nedenfor, men der er flere end beskrevet, kontakt os ved yderligere information eller for at booke en tid.
McKenzie
Mekanisk Diagnose og Terapi er et undersøgelses og behandlingskoncept udviklet af den australske fysioterapeut Robert McKenzie hvor patientens medansvar og aktive inddragelse i behandlingen prioriteres højt.
Konceptet bygger på en grundig undersøgelse og vurdering af patientens problem. Herefter uddannes patienten i selv at deltage aktivt i behandlingsprocessen.
Behandlingen bliver således en kombination af selvbehandlende øvelser, teknikker udført af terapeuten, samt en bevidstgørelse omkring, hvilke stillinger og bevægelser i dagligdagen som provokerer problemet yderligere, og hvilke som er gavnlige.
Undersøgelse/vurdering
For at evaluere patientens problem anvendes en forståelig og logisk proces trin for trin. Gennem den mekaniske undersøgelse klassificeres patienternes problem ved at teste hvordan deres det reagerer på henholdsvis bestemte stillinger eller gentagne bevægelser. Man vurderer smertelokaliseringen og finder frem til hvilke stillinger og bevægelser der forværrer problemet og hvilke der lindrer. Herudfra planlægges behandlingen.
McKenzie Behandling
Man vurderer, at ca. 70% af patienter med uspecifikke lænderygsmerter kan behandle sig selv succesfuldt så længe de udstyres med den nødvendige viden og de nødvendige redskaber. Dette minimerer antallet af besøg på klinikken betydeligt. For patienter med sværere mekaniske problemer, kan det være nødvendigt med terapeutudførte teknikker inden patienten selv får kontrol over problemet.
Forebyggelse
Når man som patient selv lærer at behandle et aktuelt problem får man også viden om, hvordan man minimerer risikoen for tilbagefald og hvordan man kan afhjælpe problemet via selvbehandling, hvis der skulle komme et tilbagefald. Risikoen for tilbagevendende problemer mindskes, hvis man erfarer værdien af aktiv deltagelse i forebyggelsen af tilbagefald.
Sportsfysioterapi og optimering
Med personlig erfaring indenfor elite gymnastik kender Kasper til udfordringerne, der kan findes i sport, uanset om det er mentalt eller fysisk. Som atlet udsættes kroppen for et stort pres, uanset om man er elite eller på vej dertil.
Det store pres medfører ofte til skader af den ene eller anden form, som kan behandles med fysioterapi.
Gennem behandlinger samt øvelser og træning vil atleten kunne opleve en smertereduktion samt en optimering af kraftudvikling og evt. teknik, ved at træne korrekt, fokuseret og struktureret. Dette vil Kasper gøre hans bedste at imødekomme, uagtet om du er 7 år eller 90 år.
Kasper har sendt klienter til VM i Ironman, arbejdet med tidligere OL-atleter og selv bevæget sig i verdenen på højt plan indenfor gymnastikken.
Så uanset om du eller dit barn ønsker at blive hurtigere, stærkere eller komme i bedre form, så tøv ikke med at tage kontakt.
Bandagering med tape
Tape eller plaster bruges ofte, hvor der er brug for ekstra passiv støtte eller stimulering af et eller flere led. Bedst kendt er nok tapning af en forstuvet ankel, hvor tapen beskytter leddet mod gentagne forstuvninger. Men tapening kan bruges til mange formål: Holdningskorrektion af ryggen, aflastning af overbelastet nervevæv, stimulering af skulderens ”holdningsmuskulatur” og meget mere. Ofte kan man som patient selv lære at lægge tapen, så man kan få en mere vedvarende effekt.
Trænings- og øvelsesterapi
Forskning på rygområdet peger på, at træning er det nok vigtigste enkeltelement i behandling, rehabilitering og forebyggelse af ryggener. Træning kan spænde meget vidt fra retningsspecifikke øvelser (se under McKenzie), stabilitetstræning til generel styrke eller kredsløbstræning. Træning er samtidig et meget vigtigt element i forebyggelse af de såkaldte ”livstilssygdomme” men kan også bruges til at behandle specifikke problemstillinger som f.eks. achillesseneproblemer. Det største problem ved at begynde at træne er ofte, ”hvilken træning kan eller skal jeg lave men netop mit problem” samt hvilken mængde træning der er behov for.
Stabilitetstræning / bevægelsesdysfunktioner
Ved stabilitetstræning forsøges det at optimere muskulaturens funktion og bygger på en analyse af, hvordan kroppens muskler samarbejder.
Vores bevægelsesmønstre er i høj grad præget af dagliglivets ofte ensartede gentagende bevægelser og stillinger. Dette sætter sig spor ved, at nogle muskler bliver korte / stramme, andre lange / svage. Nogle muskler bliver meget aktive og dominerer over anden muskulatur, som bliver inaktive. Denne ikke-optimale balance i muskelfunktionen påvirker leddenes bevægelser og belastninger, og er ofte ophav til tilbagevendende smerter. Ved hjælp af stabilitets træningen, forsøges det at genvinde den optimale funktion og balance. Træningen vil indgå i dagligdags funktioner og bevægelser og skal forsøge at ændre vores ”dårlige vaner”
Stabilitets træning bruges direkte som lindrende / aflastende behandling og er en særdeles vigtig faktor i at undgå tilbagefald af skader og smerter.
Massage (Myofasciel release og triggerpunktsbehandling)
Massage eller bløddelsbehandling kan være et væsentligt supplement til de øvrige fysioterapeutiske behandlingsteknikker. Myofasciel release og triggerpunktsbehandling er to teknikker, som typisk anvendes f.eks. på specifikke muskler for at påvirke ændrede tonusforhold – såvel hypertoni (overspænding) som hypotoni (underspænding), og kan understøtte f.eks. øvelserne indlært under stabilitetstræningen.
Ergonomi
Ergonomi er meget mere end indstilling af højde på borde og stole, formaninger om at sidde ”rigtigt” og altid holde ryggen ret. Vi tilbyder ergonomisk rådgivning dels i forbindelse med konsultation på klinikken, men også besøg på din arbejdsplads. Her vil vi i fællesskab se på arbejdsprocesser, arbejdspladsindretning, arbejdsstillinger m.v. og forsøge at finde løsninger på de ting fra arbejdslivet, som kan være medårsag til dine bevægeapparatsproblemer. Vi tilbyder også hjælp til udarbejdelse af APV’er (arbejdspladsvurderinger) eller holde foredrag / ”pep-talks” omkring, hvordan I på arbejdspladsen kan mindske risikoen for arbejdsrelaterede problemer i ryg, nakke, arme og ben.