Hoftesmerter

Problemer i hoften kan have vidt forskellige årsager, der groft kan inddeles således:

• Problemer i selve hofteleddet, ex. slidgigt
• Muskel- eller sene irritationer, ex. springhofte
• Inflammationstilstande, ex. slimsækbetændelse
• Udstråling fra andre regioner, herunder særligt bækken eller lænd

En grundig undersøgelse af hoften er vigtig for at identificere årsagen til smerten. Det sker ved en grundig fysisk undersøgelse, eventuelt opfyldt af en røntgenundersøgelse eller anden billeddiagnostisk undersøgelse. Din kiropraktor vil foretage undersøgelsen og enten selv foretage røntgenundersøgelse eller lave en henvisning til f.eks. MR.

På baggrund af resultatet af undersøgelsen og billeddiagnostik vil din kiropraktor foreslå en plan. Det kan være manuel behandling, øvelser, en kombination af dette eller en henvisning til anden faggruppe som f.eks. en reumatolog.

Problemer i selve hofteleddet:
Slidgigt, eller artrose, i hoften kan medføre, at du føler smerter i balde, lysken og/eller i et knæ. Du kan også opleve en stivhed i selve hofteleddet, men sommetider mærker du kun smerter i f.eks. balden eller knæet og oplever ingen gener i selve hoften. Det er kun i de allersværeste tilfælde af artrose, at en operation kan være nødvendig. Langt de fleste oplever en rigtig god effekt af den manuelle behandling og af træning.

Roskilde kommune tilbyder gratis GLAiD træning til deres borgere.

Bruskskader i hofteleddet:
Bruskskader kan opstå på baggrund af unormale forhold i hofteleddet. Bruskskade kan også opstå som resultat af skade hos personer, der dyrker idræt og anden fysisk aktivitet med høj intensitet.

Bruskskaden bevirker, at små bruskflige kommer i klemme inde i hofteleddet. Det kan udløse smerter, og nogle gange låser hofteleddet.

Hofteleddet stabiliseres af ledkapslen, de omgivende muskler, bruskskålen som beklæder den benede ledskål og en bruskkant (labrum), som forlænger bruskskålen. Labrum gør dermed ledskålen dybere, fordeler belastningen over et større areal og beskytter leddet.

Forandringer eller skader på brusken i hofteleddet gør, at bruskstykker kan komme i klemme i forbindelse med, at du bøjer og roterer i hoften. Denne type skade er en almindelig årsag til smerter i hoften.

På fagsprog bruges ofte betegnelsen hofte “impingement”. Det betyder, at noget kommer i klemme inde i hofteleddet.

Røntgenbilleder kan give mistanke om tilstanden og kan suppleres med MR-undersøgelse.

Behandling vil i første omgang være relevante øvelser og eventuelt smertelindrende medicin.

Muskel eller sene irritationer, ex springhofte:
En springhofte er en betegnelse for noget som springer, klikker eller smutter i hoften. Der sker det, at når en muskelsene bevæger sig hen over et knoglefremspring og der kan opstå en lyd.

En springhofte kan komme, fordi man har overbelastet sin hofte eller har for svage, for korte, eller for stramme muskler. Det kan også være, at man har en fejlstilling i hoften, som gør, at de positioner, bevægelser eller stillinger i hoften kan blive til en irritation i senen.

I klinikken taler man om en ekstern (ekstraartikulær) og en intern (intraartikulær) springhofte. Som ordene siger, sidder den eksterne springhofte yderst på hoften og den interne springhofte sidder på indersiden af hoften. Lyde fra hoften kan kun komme i aktivitet og ofte, når man bøjer, rotere og udadfører hoften.

Behandlingen vil som altid planlægges efter en grundig undersøgelse, hvor vi identificerer årsagen til springhoften. Ofte er der tale om en muskulær ubalance, og i de tilfælde vil det være vores fysioterapeut, der planlægger et øvelsesprogram, der kan rette op på ubalancen.

Der kan dog også være andre årsager, som f.eks. hoftedysplasi. Det bliver vurderet i undersøgelsen.

Inflammationstilstande, ex slimsækbetændelse:
På ydersiden af hoften i højde med hofteleddet findes en række slimsække (bursae). De ligger langs med og mellem sener, som passerer forbi hoften og som gør, at senerne kan glide bedst muligt.

Et knoglet udspring fra lårbenet, trokanter major, er det vigtigste pejlemærke i dette område.

En trokanterbursit er en irritation i slimsække ved eller over trokanter major på ydersiden af låret.

Ved overbelastning, fx hos langdistanceløbere, kan der opstå en irritation af musklernes sene.

Der kan også ske en overbelastning, hvis der er nedsat styrke og stabilitet af balle- og hoftemuskulatur.

Korrekt træning af balle- og hoftemuskulaturen giver øget styrke og stabilitet og dermed også mindre tryk på slimsækken.

Du skal forvente at træne 4-6 måneder for at opnå et godt resultat af træningen.

Det er individuelt, hvor meget træning du kan starte med, det vil din fysioterapeut vejlede dig i afhængigt af form, tilstand og muligheder.

Træning kan give øgede smerter særligt i starten. Vi anbefaler derfor, at du er opmærksom på eventuelle smerter og bruger smerteskalaen herunder som værktøj.

Når du træner, bør dine smerter ikke komme over 5 på en skala, hvor 0 er ingen smerte og 10 er de værst tænkelige smerter.

Udstråling fra andre regioner, særligt bækkenled og lænd.
Hoftesmerter der stråler bagtil ved balden stammer meget ofte fra problemer i bækken, bækkenled eller lænd. (links til bækken og lænd ved ordene) Ved undersøgelsen vil din behandler identificere årsagen til smerterne, og ud fra undersøgelsen planlægge behandling, f.eks. manuel behandling, øvelser, kombination eller andet.

Ved alle forløb gælder det at der er en forventning om smertelindring og funktionsforbedring.

Det kan være svært at sige, hvor lang tid det tager. Det afhænger af skadens omfang og om der f.eks. er artrose(slid) forandringer eller andet der kan forlænge forløbet.

Vi prøver at forventningsafstemme og evaluerer altid, sammen med dig, løbende om det går den vej, vi synes det skal. Hvis du ikke får den lindring, vi havde forventet overvejer vi om vi f.eks. kan sende dig til videre udredning eller en anden type behandler. Vores mål er at følge dig helt til dørs.