Lændesmerter

Lændesmerter:
Årsagerne til lændesmerter er mange. Meget sjældent skyldes smerterne alvorlige sygdomme som fx infektioner, brud eller kræft; en lidt større del skyldes diskusprolaps eller artrose (slidgigt) men den største gruppe af rygsmerter skyldes, at noget i ryggen ikke fungerer helt, som det skal. Det vil sige, at muskler og led giver smerter, fordi der er ubalancer, stivhed og svaghed. Mulige årsager til dette kan f.eks. være et tungt eller akavet løft, en forkert bevægelse eller uhensigtsmæssige bevægelser over tid, der provokerer led og muskler. Også manglende brug, dvs. en inaktiv livsstil, disponerer for smerter.

Graden af lændesmerter kan variere fra en irriterende baggrundsømhed/træthed til ubærlige skarpe smerter, hvor man næsten ikke kan bevæge sig eller finde hvile. Smerter i den nederste del af ryggen kan også stråle ud i benene.

Man skelner derfor generelt imellem to typer af lændesmerter, nemlig lændesmerter med eller uden udstråling til benene. Lændesmerter uden udstråling er lokaliserede lokalt i lænden, hvorimod lændesmerter med udstråling forårsager smerter i lænd, baller og lår og hos nogen symptomer helt ned til fod og tæer. Symptomer i benene skyldes som regel irritation af led, bruskskiver (diskus) og/eller muskler i lænd/bækken eller påvirkning af iskiasnerven, der løber fra den nedre del af lænden til benene. Er iskiasnerven påvirket, tager det ofte længere tid at komme sig. Det er vigtigt at understrege, at selv om man har symptomer i benene, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har en diskusprolaps og iskiaspåvirkning.

Din behandlers opgave er at identificere hvilke strukturer, der ikke fungerer optimalt og ved hjælp af forskellige manipulations- og muskelteknikker samt øvelser at afhjælpe dette. Har man haft symptomer i lang tid, eller har man haft gentagne episoder af lændesmerter med eller uden udstråling, vil der i de allerfleste tilfælde være behov for at genoptræning. 

Omkring halvdelen af danskerne har ondt i lænderyggen hvert eneste år, og har man først en gang haft ondt i ryggen, har man større chance for at få det igen.

Hold i lænden
– facetsyndrom, lumbago eller hekseskud. Der er mange navne, men det dækker over det samme.

Hold i lænden er en populær betegnelse for pludseligt opståede lændesmerter, hvor man er låst fast i en foroverbøjet stilling og ofte ude af stand til at rette sig op. Det er heldigvis ufarligt, men gør slemt ondt alligevel.

Et hold i lænden kan opstå nærmest uden grund. Man kan vågne med det efter at have ligget forkert, eller det kan komme af en tilsyneladende simpel bevægelse måske kombineret med et uheldigt løft, men ofte føles det som om det opstod ud af den blå luft.

Symptomerne skyldes akut irriterede og ofte hævede led kombineret med meget spændte muskler i området.

Inden behandling kræver det en grundig undersøgelse, hvor behandleren sikrer sig, at der ikke er tale om mere alvorlige lidelser.

Behandlingen vil være manipulation, massage eller andre muskelteknikker og udstrækning. Opfølgende behandling og træning kan være nødvendigt for at rette op på den dårlige led og muskelfunktion, som kunne være den egentlige årsag til lændeholdet. Dette gør sig især gældende ved gentagne tilfælde af hold i ryggen, hvor aktiv træning er mindst lige så vigtig som manuel behandling for at forebygge tilbagefald.

Diskusprolaps
Lænden er det hyppigste område af rygsøjlen, der rammes af diskusprolaps.

En diskusprolaps opstår, når der kommer en revne i den hårde ydre skal af diskus (de støddæmpende bruskskiver mellem hvirvlerne i rygsøjlen), så det bløde materiale i diskus’ midte trænger igennem revnen og forårsager irritation af det omkringliggende væv og af dele af iskiasnerven. Diskusprolaps kan opstå af en enkeltstående skade, men oftest udvikles den gradvist.

Symptomerne på diskusprolaps varierer. Generelt har man meget ondt i et eller begge ben, der er ofte jagende smerter fra lænden til balde, lår, læg, fod og tæer. Der kan være følelsesløshed eller ændret følesans i det påvirkede område, ligesom man kan opleve at være svag i det pågældende ben eller fod. Nogle mennesker har slet ikke ondt i ryggen men kun i benet.

Diskusprolaps kan være en alvorlig lidelse, men generelt er prognosen god, og langt de fleste kommer sig uden at skulle opereres. Derfor er Sundhedsstyrelsens anbefalinger også rettet imod at undgå operation med mindre andre former for behandling, information og/eller øvelser ikke har vist sig effektive, eller der er risiko for permanent nerveskade.

Kiropraktisk behandling og fysioterapi kan være effektiv i tilfælde af diskusprolaps. Vi følger de nyeste anbefalinger nøje og kombinerer behandling, rådgivning og øvelser i de forskellige faser af helingsprocessen med opfølgende træning. Vi har henvisningsret til MR-skanning, såfremt det skønnes nødvendigt.

Har man diskusprolaps i lænden, ydes der ekstra tilskud til behandling fra den offentlige sygesikring via et såkaldt “Prolaps-pakke-forløb”. Se priser her.

Vi har altid korrespondance med din læge (naturligvis kun med dit samtykke) og hver gang det er relevant, orienterer vi din læge om forløbet. Det gør dit forløb lettere, at din læge ved, hvad vi mistænker og behandler, f.eks. hvis der er behov for bedre smertedækkende medicin.

I tilfælde af prolaps- eller rodtryksforløb er korrespondancen hyppigere, da din læge har interesse i at følge dit forløb, og koordineringen i behandlingen bliver mere flydende.

Læs mere om diskus prolaps i lænden i denne folder >

Stenose
Rygmarvsforsnævring eller spinalstenose, som man også kalder det, opstår oftest af helt almindelige aldersbetingede forandringer i lænderyggen.

Hos nogle personer kan disse forandringer gøre pladsen i selve rygmarvskanalen mindre, og det kan give nogle smerter, føleforstyrrelser eller en fornemmelse af at være tung i benene— typisk når man går eller står. De fleste oplever, at de selv kan lindre generne ved at bøje forover i kroppen eller sidde ned. Derfor er det også almindeligt, at de fleste med stenose sagtens kan cykle, hvorimod de kan have svært ved at gå og stå. Nogle personer oplever derudover også smerter fra ryggens led og muskler, som så også er med til at danne symptombilledet.

Har man stenose i lænden, ydes der ekstra tilskud til behandling fra den offentlige sygesikring via et såkaldt “Stenose-pakke-forløb”. Se priser her.

Er du i stenoseforløbet, vil vi arbejde med relevante øvelser, der kan styrke og smidiggøre muskler, så din holdning mindsker tendensen til at rumforholdene bliver reducerede.

Vi har alle gennemgået træning i stenose bootcamp, der p.t er det bedste strukturerede stenose træningsforløb.

Læs om mere om stenose forløbet her >

Ligesom i rodtryks forløbet vil vi i stenose forløbet gennem forløbet orientere din læge om vores mistanke, plan og behandling. Altid med dit samtykke.